Michael Laudrup scorer boksen

Fodboldtræneren Michael Laudrup lever stadig godt af sit berømte efternavn, viser nyt regnskab.
Det er 17 år siden, at Michael Laudrup spillede sin sidste landskamp, men millionerne ruller stadig for ”den gamle 10’er”.

I det seneste regnskab for Michael Laudrup Holding A/S, der samler fodboldlegendens forretningsmæssige aktiver, er egenkapitalen steget fra 700.000 kr. til lige godt to millioner kr.

Det er bl.a. aktieinvesteringer og hans vinimport, der bidrager til de fine tal på bundlinjen.

Holdingselskabet indeholder dog stadig småpenge i forhold til den formue, den tidligere Barcelona- og Real Madridstjerne formentlig selv ligger inde med.

Laudrup har tjent gode penge som spiller, men især som træner har det berømte navn scoret kassen.

Fra sommeren 2014 til sommeren 2015 hev han angivelig 26 skattefri millioner kr. ind på kontoen som træner for Lekhwiya SC i Qatar.

Related posts

Leave a Comment